Læs om et aktivt studiemiljø !

At være studerende på EASV i Sønderborg er andet og meget mere end bøger og timer.

På dette site kan du følge med i de mange spændende aktiviteter der løbende finder sted for akademiets studerende. Der er hele året igennem events der er med til at gøre akademiet til et levende sted at studere.

  • Matchrace kapsejladsen Oxbridge mod andre videregående uddannelser
  • Det professionelle Fashion Design Show på Alsion
  • Innovationsdag
  • Fester, fredagsbar, sportsdag o.m.a.

Der er aktiviteter som er specifikke for de enkelte uddannelser medens andre er fælles for alle akademiets studerende. Læs de nyeste indlæg og kig ind på studierne og se hvad der foregår

Hvis du vil læse de mere faktuelle ting om vores uddannelser, så kig på akademiets website    www.easv.dk

Seneste event :

De studerendes julefrokost

Det store juletræ er sat op og pyntet i akademiets åbne område. Tiden er inde til at det bliver lidt juleagtigt. De studerende har selv produceret julepynt og deltaget i pyntningen af træet.

Vanen tro har  DSR (De Studerendes Råd) også i år en julefrokost for de studerende. Sidste år var der rekorddeltagelse med ca 80 deltagere. Gad vide om vi kan slå rekorden igen i år.

Julefrokosten blev holdt  fredag den 16. december på akademiets adresse : Ørstedsgade 53.  Det blev en fornøjelig aften for deltagerne igen i år. SE MERE fra eventen her

Studerende – hvad nu ?

December : Alice fra MAK 1A har reflekteret lidt over det første halve år på akademiet i Sønderborg. Læs  indlægget her …..

Invitation to all students !!!

Come up with a super business idea and win 50.000 dkk.    Read more here ………….

Designteknologer på studietur i Milano

Selvfølgelig skal man ud og se verden, når man læser til designteknolog. Ud og finde inspiration, se trends, mennesker, kultur og andet. Akademiets 3. semester studerende har netop været på studietur til én af modeverdenens højborge – Milano.    Læs mere om turen her…

Årets Halloween party

Fredag den 28. oktober holdt akademiets studerende årets halloween fest i “spooky costumes” og højt festhumør. Denne gang blev festen holdt i akademiets egne rammer på Ørstedsgade. Sidste år lagde Sønderskovkollegiets bar lokaler til festen.

Hold øje med siden her og se om der dukker en billedserie op på et indlæg fra aftenens fest.

Første besøg fra folketinget

Mandag den 24. oktober får akademiet i Sønderborg besøg af SF’s politiske ordfører Jesper Petersen, som vil se de nye faciliteter og drøfte uddannelse med ledelse, medarbejdere og studerende. Det er første gang akademiet får besøg fra folketinget. Glædelig begivenhed som akademiet ser frem til.

Officiel reception i de nye lokaler

Fredag den 7. oktober holdt akademiet åben reception for alle samarbejdspartnere, interesserede borgere, studerende og ansatte. Det blev en hyggelig eftermiddag med mange mennesker i huset. Heriblandt borgmester Aase Nygaard og flere virksomhedsfolk som har haft praktikanter fra EASV.

Bestyrelsesformand Johanne Gregersen og rektor Henrik Larsen holdt de officielle taler. Begge udtrykte stor tilfredshed med den vækst som akademiet har oplevet efter en spæd start for kun 3 år siden. Og gav samtidig udtryk for troen på endnu mere vækst i Sønderborg. Også studerende fra akademiets nye PBA i business og design holdt en indlæg med billedillustrationer.

Naturligvis var der også lidt godt til ganen -både vådt og tørt. Det var ganske lækkert.

Se billeder fra receptionen her……

Bronzemedaljer i  Oxbridge  2011 – fantastisk!

EASV Sønderborg fik en meget imponerende og flot 3. plads ved årets macthrace sejlads på Alsund. Medaljerne blev sejlet hjem af Line, Mette, Ellen og Claudia fra Fashion Design uddannelsen. Præstationen sættes i relief af at ingen af pigerne havde sejlet før.  Resultatet er det næstbedste akademiet har opnået.

På lægterne ved Alsion var akademiets supportere de absolut mest fantasifulde og aktive tilskuere, der heppede de  2 EASV-hold kollosalt op. Så godt at speakeren udnævnte EASV supporterne til årets bedste.  Rigtig sjov dag med mange glade EASV-studerende.

Se billeder fra dagen  her……

Den nye fredagsbar åbnede

Fredagsbaren åbnede for første gang i de nye omgivelser fredag den 10. september. Baren har nu fået en hel central placering i huset så alle har  en chance for at kigge forbi inden de går hjem om fredagen. Inden åbningen havde 3 piger fra DSR taget turen rundt i alle klasser og fortalt budskabet om at den nye bar åbnede.

Ganske mange kom og fik en øl eller 2 på åbningsdagen. Flere vil utvivlsomt komme til de kommende fredage.

See photos from the opening here …….

Rekordstort optag :  De nye studerende modtaget i nye, lyse  lokaler

Akademiet kunne tirsdag den 30. august 2011 byde ca 130 nye og studerende velkommen til studieåret 2011-12 i nye, lyse og venlige lokaleret på Ørstedsgade 53. Akademiets nye hjemsted  – en adresse der ligger tættere på busstation, bycentrum mm. Dermed er akademiet for andet år i træk vokset mht nye studerende. Det lover rigtig godt for studiemiljøet i huset.

Vicerektor Søren Haahr og afdelingschef Finn Boiskau Hansen bød de nye studerende velkommen på både dansk og engelsk. Miljøet er efterhånden ganske internationalt. Derefter var der kaffe og rundstykker til alle samt rundvisning i bygningen og den første introduktion til studierne.

Der er rigtig god stemning i huset og det bliver nu spændende at starte fra en frisk i nye lokaler.

Super introtur til Mommark

I lighed med sidste år var der i år igen arrangeret en sjov og spændende introtur for alle nye EASV-studerende – på tværs af uddannelserne.Det blev en rigtig underholdende – og til tider også udmattende tur for deltagerne. Ca. 80 studerende og lærere deltog på turen.

Vi startede igen i år med en cykletur  i roligt tempo fra akademiets adresse i Sønderborg  til målet i Mommark. Både i skovterræn og på landevej. I Sønderskoven mistede vi kontakten med 2 studerende, som efterfølgende måtte spores via kontoret. Det lykkedes at finde dem igen og få dem med til destinationen. Der blev pustet lidt undervejs, men et pitstop ved lystbådehavnen i Høruphav gav deltagerne nye kræfter.

Programmet på stedet for i år var også noget med at være aktiv, ha’ det sjovt, feste lidt osv. At møde ens nye medstuderende i andre rammer end de daglige. Det blev en tur med action, god mad, og mange nye kammerater. Kulminationen var torsdag aften i baren, hvor Michael Vognsen underholdt med live-musik i superklasse.

Helt ny PBA-uddannelse på akademiet

For første gang kan akademiet i Sønderborg nu tilbyde en professionsbacheloruddannelse. Studiet er indenfor design og business. Mere end 30  nye studerende fra nær og fjern er optaget og tilfører en helt ny dimension på studielivet i Sønderborg. Under overskriften “Design meets Business meets Ethnography” vil de studerende i løbet af 1,5 år kaste sig ud i at lære at skabe produkter, services og processer der kan skabe business og innovation i virksomheder.

Læs mere om den nye uddannelse her………

Sjov 2-dages innovation camp tilbydes til samtlige nye EASV-studerende – også i det nye år

Akademiet tilbyder hvert år de studerende at følge et læringsforløb i Innovation. Det gælder også for det kommende studieår 2011-12.

Den 3. og 4. februar 2011 sluttede forløbet i år af med en 2-dages camp på den skønne kursusejendom i Mommark. Studerende fra både Sønderborg og Esbjerg deltog. Årets tema for nytænkning var THINK GREEN” . Og det kom der mange sjove ideer ud af. De studerende konkurrerede om at finde den bedste og mest innovative idé i grupper sammensat på tværs af uddannelser og byer. En dommerkommité udpegede vinderne.

En begejstret, innovativ gruppe studerende

Hvad sker der på EASV Sønderborg ??

Kig forbi engang imellem og se om der er sket noget nyt.

Der er mange uddannelser i Sønderborg som tilsammen tilbyder et  spændende uddannelsesmiljø.  Se mere her : Uddannelser i Sønderborg………..

Husk også : Byen har et af Danmarks bedste tilbud af musikevents – selv de store verdensstjerner kommer til Sønderborg.
Se her

logo

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

Gravatar
WordPress.com Logo

Please log in to WordPress.com to post a comment to your blog.

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Follow

Get every new post delivered to your Inbox.